Der er et hav af billedredigeringsprogrammer, og derfor kan det være virkelig svært at finde det rigtige billedredigeringsprogram. Man kan have forskellige krav til billedredigeringsprogrammet, som gør det svært at finde det bedste.
Nu er kravet at det skal være gratis, og være godt. Alle disse programmer virker for det meste på mac/windows, men nogle virker kun på hver sin platform. Og de burde også virke på den nyeste version af styresystemet. Hvis du kører med et gammelt styresystem kan du hente Photoshop CS2 helt gratis. Men ellers kan du læse den følgende liste, som jeg har lavet over de 9 bedste billedredigeringsprogrammer, som jeg synes man kan finde lige nu.
Adobe Photoshop Elements 13: Bedst til prisen – 479 DKK – Ubegrænset Opdateringer
Lige nu kan du få det prisvindende redigeringsprogram fra Adobe, der stort set ligner Photoshop, og har stort set alle funktioner fra Lightroom. Prisen er bare meget billigere. Programmet kan klart anbefales, fordi man har en masse andre funktioner i forhold til de gratis billedredigeringsprogrammer.
Fuld version af Lightroom 5 til 100 DKK mere
Det er nok det mest brugte gratis redigeringsprogram, og det er der også en grund til. GIMP er klart min favorit, når man skal redigere sine billeder gratis. Det er også det mest avanceret program, der findes til ingen penge. Så kan man også downloade en masse plugins, som gør at det får utrolig mange funktioner, der stammer fra Photoshop.
Paint.net minder utrolig meget om Photoshop. Man redigere billeder på samme måde. Altså i layers. Fordelen ved dette er at du kan få utrolig meget hjælp til brugen af programmet. Der findes et hav af guides på nettet, og så kan du også benytte deres forum, hvis du ikke kan finde et svar på det store internet. Og så er det også utrolig simpelt, og rigtig nemt at kende.
Pixia er rigtig et japansk billedredigeringsprogram, men det er nu blevet oversat til engelsk, og kan derfor bruges af alle. Det har en fantastisk sidebar, hvor man har rigtig mange funktioner at lege med. Dette redigere man også i layers med. Og så har det også en del funktioner fra det velkendte Photoshop. Selv om designet er oldgammelt virker det altså.
Picassa er Googles svar på et godt redigeringsprogram. Det er virkelig godt og har rigtig mange fede funktioner. Og da det er Googles program er det godt integreret med Google. Det ligner meget GIMP, dog har det nogle mangler.
Hvis du ejer en Mac har du måske allerede lagt mærke til dette program. Det er et af Apples mange redigeringsprogrammer. Dog følger dette med, når man køber en Mac, og så er det også gratis. Det er utrolig godt at redigere i, og kører tingene hurtigt og nemt. Dog har iPhoto ikke særlig mange features, som man godt kunne tænke sig.
Picmonkey er det første program på listen, der virkelig skiller sig ud. Det er fordi hele programmet er internetbaseret. Det vil sige at du redigere dit billede i din internetbrowser. Det er der mange fordele ved. Du har ikke et program der ligger fysisk på din computer, og så bruger det heller ikke noget af pladsen. Dog skal man være forbundet til internettet for at redigere ens billeder, hvis det er det man vil.
Pixlr minder meget om Picmonkey, og der er også kun nogle få ting, der adskiller disse to programmer fra hinanden. Dog er jeg mest til Picmonkey, da jeg synes man har et bedre flow i redigeringen. Men nu har jeg i hvert fald anbefalet Pixlr også.
Endnu et program der efterligner Photoshop med redigering af layers. Dette program kommer lidt efter GIMP, men er stadigvæk et af de bedre programmer til mac-folket, hvor manglen af programmer ses. Dog har programmet et fantastisk design, og så er det bygget på GIMPs UI, der tydeligt kan mærkes, når man sidder og leger med sine billeder.
Hvis du leder efter programmet, der minder mest om Photoshop har du fundet det rigtige. Inkscape ligner Photoshop meget, da designet er det samme. Dog halter det lidt efter på funktioner.
Vis kommentarer (94)
Fantastisk initiativ at opsummere 9 forskellige billedredigeringsprogrammer - TAK
Det var så lidt @mortenhind. Kig endelig på mine andre anbefalinger :)
Hej Alexander
Da jeg er ved at nå en alder af 70 år er det med computer ikke det jeg er opvokset med,
så vil spørge dig til råds, hvilken program de kan løsne nedenstående opgave.
Jeg vil gerne tillave en mængde filmapper med fotobilleder / lysbilleder og digitale billeder fra vores familie grene.
Kravet til det brugte billede program er følgende:
1.) Skal kunne kopiers og flyttes mellem mapperne
2.) Skal kunne tektes på hvid baggrund under billede
Håber at du kan hjælpe mig
Med venlig hilsen
Poul Wolter
Hej Alexander..forhåbentlig kan du hjælpe mig. Vi havde en fotomand til at ta´ vores bryllupsbilleder.. Han var så uheldigvis utrolig dårlig til at ta´ billeder, hvilket har resulteret i forfærdelige billeder. Kender du et proram til min pc/windows - hvor jeg kan sløre baggrunden eller helt fjerne elementer, samt evt lave sort /hvide billeder med kun få elementer i farve? Håber virkelig du kan hjælpe..
Hej Randi,
Her vil jeg anbefale du køber Photoshop Element som jeg også anbefaler i starten af denne artikel :)
hvad med et billedbehandlingprogram der arbejde i lag, så man kan sætte billeder ind i hinanden? findes det til MAc? gerne gratis?
Dette kan man netop gøre i gimp :)
Hejsa Alexander :-) Jeg mangler desperat et gratis billedredigeringsprogram, som er ultra nemt at bruge da jeg ikke taler computersprog. Det er til at redigere billeder til min webshop hvor jeg sælger tøj, sko og tasker. Jeg ordner selv alt og vil jo derfor gerne have et program så jeg kan få de bedste billeder ind på min side, da det jo fremmer mit salg. Håber du vil bruge 2 minutter af din tid på at hjælpe mig :-)
Hilsen Louise
Hej Louise.
Hvilken redigering skal du lave med dine billeder? :)
Jeg vil blandt andet gerne kunne sætte den samme kjole i flere farver ind på det samme billede med en tekst fx et tilbud lissom en reklame og så lægge det ind på min facebook side eller sende det ud i et nyhedsbrev. Jeg kunne også godt tænke mig at jeg kunne slette nogle af tingene på billederne. Fx kunne det være fedt hvis jeg kunne slette ginen så det kun er selve tøjet på en hvid baggrung. Men det ved jeg slet ikke om er muligt overhovedet. Der er mange ting jeg gerne vil :-)
Jeg vil klart enbefale "Gimp" til dette. Det er det bedste gratis program, og kan en masse ting. Jeg synes helt klart du skal prøve, at give det et skud :)
Hej Alexander
Jeg skal bruge et program der kan rediger billeder hvor man eks. kan skære et ansigt ud og kun bruge dette, og så skal jeg høre dig.. Hvilket program jeg kan bruge der kan lave en film med billeder og små video klip fra en android mobil..
Hilsen
May
Hej May
Til selve det, at kun bruge et ansigt kam du faktisk bare gør brug af paint. Ellers kan du hente "Gimp", som er super godt.
Til video kan du bruge iMovie, hvis du har en mac.
Hej Alexander,
Jeg skal bruge et simpelt program til min mac, hvor jeg kan lege med nogle layers, men også hvor jeg kan sætte billederne ind i rammer, så jeg for eksempel får to billeder på et billede, da jeg har en photo printer, og gerne vil printe nogle mindre billeder. :) Hvilken en anbefaler du?
Tak for tippene - jeg vil snarest lave et par afprøvninger
Hej Alexander.. Kan du fortælle mig, hvilket program, der er lettest at bruge, hvis jeg blot skal ændre størrelsen på billeder jeg finder på nettet så de svarer til 450x276 pixels og eventuelt skære dem til sådan, at jeg kun får dele af billedet med, så det svarer til ovennævnte størrelse? Jeg har Mac i øvrigt.
Hej Thomas
Her vil jeg anbefale dig at bruge denne hjemmeside (http://www.picresize.com/) det er meget nemmere :)
Super, tak for hjælpen! På den hjemmeside kan jeg dog ikke formatere billederne, så de får en større bredde end det originale billede, har du også en løsning på det? :-)
Hej Thomas
Du kan aldrig opskalere et billede til højere antal pixels end originalen er.
Hej Alexander
Fantastisk fantastisk at du har sammenlignet 9 billederedigeringsprogrammer..... Det gør det så nemt at finde lige det program der er bedst til mine behov, jeg har ikke så meget styr på det, så det sparer mig for meget tid.
Tak!
Mvh Lise Lotte Iversen
Hej Liselotte
Det er jeg super glad for at høre :)
Hej Alexander. Jeg er meget ny i det her fotoredigering ( berøringsangst ;-)), men jeg har et spørgsmål: Kan Gimp arbejde med RAW - filer ? Og så tak for de gode informationer. Mvh.
Hej Carsten
Så bliver du nødt til at installere et plugin til Gimp, der kan håndtere RAW-filer. En google søgning viste mig dette plugin :)
http://ufraw.sourceforge.net/Install.html
Tusind tak for brugbart svar, Alexander :-)