Jeg bliver ofte kontaktet her på min hjemmeside eller via email af frustrerede personer, der ikke kan optage film med deres kamera, fordi filmoptagelsen bliver stoppet automatisk. Der er “heldigvis” en grund til at ens filmoptagelse er blevet stoppet automatisk. Synderen er dit sd-kort. I de fleste situationer er dit sd-kort for langsomt, men det kan nogle gange ordnes med en formatering af dit hukommelseskort.
Filmoptagelse er blevet stoppet automatisk
Hvis du har nogle vigtige filer på dit sd-kort, skal du ligge disse over på din computer eller på anden vis gennem dem, så du ikke mister alle dine nuværende billeder eller filer på dit kort. Du skal nu gå til menuen i dit kamera og trykke på den første svensknøgle. Det skulle meget gerne være nr. 7 ikon i toppen, og meget gerne være gul. Du vil nu se muligheden “Formater”, som du skal rulle ned til. Inden du trykker “OK” er det vigtigt du sætter et hak i “Lav formatering/Low Level Format”. Dette kan nogle gange løse problemet med filmoptagelsen, fordi hukommelseskortet kan indeholde en fejl.
En hurtig gennemgang:
- Tag backup af eksisterende billeder
- Gå ind i menuen og tryk på den første svensknøgle
- Tryk på “Formater”
- Sæt et hak i “Lav formatering/Low Level Format”
- Tryk “OK”.
Hvis dette ikke løser problemet er det sd-kortet, hvor skrivehastigheden simpelthen er for langsom. Jeg vil anbefale du køber et hukommelseskort med en skrivehastighed på mindst 40 MB/s. Dette vil løse problemet, så du kan optage i Full HD og ikke opleve denne irriterende fejl.
Jeg vil på det kraftigste anbefale et Kingston eller Sandisk kort, fordi det er de bedste mærker på markedet på grund af en meget lav failrate.
Du kan læse min guide til at vælge det bedste hukommelseskort her.
Hej Alexander. Tak for en opklarende artikel. Jeg oplever netop dette problem igen og igen. Dog mener jeg at være sikker på at mit kort er ok.
Jeg benytter et Sandisk 32 GB Extreme PRO med en hastighed på 95 MB/s (Class 10) i mit Canon EOS 700D.
Når jeg optager HD video oplever jeg at kameraet “stopper optagelsen” med denne fejl. Også selv om jeg formaterer kortet på lavt niveau inden optagelsesstart.
Noget jeg har bemærket er at hvis jeg optager med en Røde Stereo mikrofon på, så klarer kameraet ca. 3 x 9 min. optagelse, før jeg får fejlen.
Optager jeg uden mikrofon så optager kameraet 26 min. før jeg får fejlen.
Det der undrer mig er; at jeg tidligere ikke har haft problemet. Jeg har nemlig tidligere kunnet optage hele kortet fuldt (samme kort), hvor kameraet så tager “chunks” á 29.xx minutter. og fortsætter selv.
Intet er ændret. Samme firmware i mit kamera, samme kamera, samme objektiv, samme kort.
Kan det være noget med fokusmetoden, eller hvilket “program” jeg optager på?
Håber du kan komme med nogle hints til hvad jeg skal prøve.
Vh. Esben
Espen.. Dit spørgsmål besvares ikke. Så jeg giver ikke meget for den her side og deres Kloghed.
Jeg har samme præcist spørgsmål som dig… Og jeg bruger 5 forskellige kort. Nogle rigtigt gode. Og andre almindelige- og optagere mange Koncerter. Naturen. Vandet.. og dagligdag.
Mit Kamera laver det samme pis. Jeg har været til en 3 dages festival hvor den valgte at jeg kun skulle kunne optage 12 sekunder af gangen ! ! Næste gang hvor jeg havde brug for det. Er det kun 17 sekunder jeg kan optage med. Og det er uanset hvad kort jeg bruger.
Jeg giver ikke noget for deres råd herinde