Har du nogensinde tænkt over, hvordan disse “light trails” laves? Ja nu skal du se…
En god måde til at lære sit DSLR at kende er ved at skyde light trails oversat til lys linjer. Ved denne måde lærer man, hvordan de forskelige indstillinger virker på manuel. Alle DSLR kameraer kan tage disse billeder, da det faktisk er utrolig let. I dette indlæg vil jeg gennemgå, hvordan man laver light trails, og hvad man skal bruge til det.
Disse sjov og flotte linjer forekommer, fordi lukketiden sættes en del højere end normale billeder. Man ændrer lukketiden, fordi det er blevet mørkt udenfor. Så hvis man vil have “normale” billeder om natten, skal man bare ændre lukketiden. Det er fordi lyset er forsvundet. Om dagen kommer lyset fra solen, men om natten kommer lyset fra bilerne, der kører forbi en. Når man lader lukketiden være så lang, kommer der mere lys ind i sensoren på kameraet. Dette efterlader et lyspunkt fra lyset. Da lyset så er i bevægelse får man disse linjer, der lyser op. Også kaldet light trails.
Light Trails udstyr
Får at få de bedste og flotteste light trails, skal man have udstyret i orden. Så derfor vil jeg først snakke om udstyret, som man skal bruge. Man skal bruge et kamera med kontrol over lukketiden. Gerne et fuldt manuelt, men kontrol over kun lukketiden vil også være fint.
Man skal også bruge en god og solid tripod, da kameraet skal stå fuldstændig stille, når billedet tages. Dette er umuligt at gøre i hånden, da der forekommer nemt rystelser. Dette vil ødelægge billedet, da det vil blive utydeligt.
Der er også behov for en udløser. Det kan være en trådløs eller en kablet udløser. Dette behøves, da kameraet kan rystes, når man trykker på udløseren. Dog kan man sætte selvudløseren til via kameraet, og derved behøver man ikke en udløser.
Når alt dette er i orden skal man finde det perfekte sted til at tage billedet. Disse steder findes, hvor mange biler passerer. Det kan fx. være ved en motorvej, hvor biler kommer kørerende hele tiden. Billederne skal også tages om natten, da man ellers ikke kan se lygterne. Man får også en rigtig god effekt ved at være nogle meter over selve bilerne. Når stedet er fundet er du faktisk klar til at tage billedet.
Hvilke indstillinger bruges til Light Trails?
Nu kommer det sværeste ved billedet – indstillingerne. De varierer utrolig meget fra sted til sted. Dog er der nogle gode startindstillinger, som så kan justeres for at finde de perfekte. Jeg plejer som regel at have lukketiden på 30 sekunder. Dog vil jeg anbefale at starte fra 10 sekunder, og så se hvordan billedet bliver. Så kan man altid sætte tiden op, hvis der er behov for det. Blænden må gerne være omkring f/10, som en god start. Denne indstilling variere også meget. Nogle gange mindre eller mere. Prøv dig frem.
ISOen er den eneste instilling, som jeg kan give det bedste svar på. Den skal være på det minds mulige, da dette vil gøre billedet skarpere. Jeg har den selv på 100, som er mindst på mit kamera. Når man tager billedet skal man også være opmærksom på at skyde i RAW. Dette er vigtigt, da man kan redigere billedet bedre derhjemme. Ens ligt trails kan blive meget flottere, når man sidder og redigere det.
Fokus på ens objektiv skal sættes til manuel fokus, da man får et klart bedre resultat af dette. Et lille tip er dog at bruge autofokus til at få et generelt godt fokus. Herefter kan man sætte objektivet på manuel fokus, og derved ændre fokus, så det passer 100%.
Når man skal til at tage billedet, skal man time det med bilerne der kommer. Dette kan gøres på to måder. Man sætter lukketiden mellem 10-30 sekunder, og trykker på udløseren, når den første bil kommer. Man kan dog også få gode billeder ved en lukketid på 5 sekunder. Alt dette afhænger af situationen. Det kan være at bilerne kører meget hurtigt, så 30 sekunder ville blive fyldt med light trails. Det er jo nu som kan lide det.
Man kan også bruge bulb mode, som størstedelen af DSLR har. Her skal du bruge en kablet eller trådløs udløser, som nævnt tidligere. Her kan du time billedet perfekt idet du trykker på udløseren, når den første bil kommer. Og slipper når den går ud af billedet eller på et andet passende tidspunkt. Jeg vil anbefale at prøve begge, da man sikkert finder en favorit. Jeg synes dog selv at jeg får de bedste light trails ved brug af bulb mode.
Så nu mangler du bare at pakke udstyret, og finde et godt spot, hvor du kan lave flotte light trails.