Sådan kan stockfotosider blive mere værdifulde for kunderne

Del dette:

Hvordan skaber stockfoto-sider mere værdi for deres kunder? Hvad kan de lære af andre virksomheder? Det ser vi på i denne artikel.

De fleste, som arbejder med billeder, kender også stockfotosiderne, hvor brugerne kan hente billeder af stort set hvad som helst. Shutterstock, iStockfoto, Dreamstime og iStockfoto er blot et lille udvalg af de mange betalingssider, der udbyder de såkaldte stockfotos. Stockfotos er billeder af høj kvalitet taget af professionelle fotografer, som forestiller helt almindelige og ofte brugte ting som naturen, kendte seværdigheder, mennesker, begivenheder eller situationer. Fordelen er, at billederne købes og sælges uden royalty, og når billedet er købt, kan det bruges igen og igen til kommercielt brug. Ulempen er, at med mindre man er et stort firma med en kæmpe pengepung i ryggen, kan disse billeder være relativt dyre, hvis de skal købes ofte. Sidder man som webredaktør på en hjemmeside for en enkeltmandsvirksomhed eller blot har få ansatte, kan det være en tung udgiftspost at opdatere med artikler og billeder dagligt. I denne artikel vil vi derfor se på, hvad stockfoto-siderne kan lære af andre virksomheder for at skabe mere værdi for deres kunder.

Du får, hvad du giver

Værdi for kunden er, når en kunde får god værdi for pengene. Det giver større loyalitet, hvilket leder til større markedsandele, højere priser og dermed større omsætning. Værdi er naturligvis ikke et fast begreb, så for virksomhederne handler det allerførst om at finde ud af, hvad der skaber værdi for lige præcis deres målgruppe. Et godt og meget klassisk eksempel på værdiskabelse er en form for belønning til kunden. Det kan enten være i form af en fysisk gave eller en økonomisk gevinst. I Danmark er det meget oppe i tiden at tilbyde kunderne loyaltetsprogrammer, hvor man kan optjene point og bruge på udvalgte produkter eller omsætte til køb efter eget valg. Det tilbyder for eksempel supermarkeder som Netto og Coop, flyselskaber som Norwegian og SAS eller materialistkæden matas. En anden måde at tiltrække kunder på er at tilbyde en gevinst, når de tilmelder sig en hjemmesidetjeneste eller et abonnement. Online casinoer tilbyder ofte nye kunder gratis spins eller anden velkomstbonus, og magasiner som Alt om Historie og IForm er kendt for at give fysiske gaver sammen med billige abonnementer til nye kunder. På samme måde er der uendelige muligheder at lade sig inspirere af for stockfotosiderne i forhold til at skabe mere værdi for nye og nuværende kunder.

Lyt til og beløn dine loyale kunder

DEWALT er en virksomhed, der producerer elektronisk værktøjer til professionel brug. For at få en større forståelse af, hvad der er kundernes største behov, har DEWALT etableret et onlineforum, som har mere end 10.000 brugere af kunder, medarbejdere, fans, donorer, partnere osv. Her kan brugerne komme med ideer og give feedback. Det er nødvendigt, hvis man vil være innovativ og markedsleder på et konkurrencepræget marked.På samme måde kan stockfotosider også i højere grad tage kundernes behov i betragtning ved at oprette lignende fora for ideer og behov. For stockfotomarkedet er i høj grad også præget af stor konkurrence, hvor det er nødvendigt at være både innovativ og skille sig ud.  Så tilbage er der kun for stocksiderne at komme i gang og skabe en mere alsidig og forbrugervenlig værdistrategi.

Alexander Leo-Hansen


Jeg hedder Alexander Leo-Hansen, og elsker at fotografere i min fritid. Derudover driver jeg Alexanderleo.dk, hvor jeg skriver en masse fotoguides, fototips og en masse andet.

Del dette:

Check Also

Pokerturneringer kan være en opgave for eventfotografer

Af og til kan det kræve en smule fantasi for at kunne klare sig som …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *