Om du er en inkarneret fotograf eller helt grøn inden for fotografering, har du brug for noget udstyr, hvis du gerne vil tage billeder og måske også gerne vil kunne redigere i dem efterfølgende.
Fotoudstyr og billedredigeringsudstyr er ikke nødvendigvis helt billigt. Det er selvfølgelig ikke noget problem, hvis du har penge nok. Hvis du er studerende, kan økonomien dog hurtigt blive en udfordring, hvis du samtidig har en dyr hobby.
Man kan sagtens have en hobby som studerende. Det kan dog nogle gange være nødvendigt at finde en indtægtskilde til at supplere SU’en med.
SU kan som regel lige dække alle de faste udgifter, men der er typisk ikke meget tilbage til sjov og hobbyer. De penge må man selv ud og skaffe på anden vis; og hvordan gør man så lige det?
Man kan altid prøve at smile sødt til sin mor og se, om der falder noget af der. Det er dog nok ikke en langvarig løsning for de fleste, og det er da også sjovest at kunne klare sig selv, når man endelig er flyttet hjemmefra.
Man kan også altid håbe, at man arver en rig, ukendt onkel og bliver millionær, og derfor har råd til alt det udstyr, man overhovedet kunne drømme om. Det er bare ikke særlig sandsynligt, at det sker.
Hvad med i stedet at finde en lidt mere holdbar og sandsynlig løsning? Hvad med at få dig et studiejob?
Det gode studiejob er en mulighed
Åh nej, tænker du måske: det har du slet ikke tid til, og det gider du ikke og så videre og så videre. Men tænk lige over det. Du kan blive økonomisk uafhængig og selv tjene penge til din hobby. Det er en glæde for de fleste.
Din næste tanke er så måske: der findes kun dårlige studiejob. Det passer bare ikke. Det er muligt at finde et studiejob, som du kan blive glad for. Måske det ovenikøbet er muligt at finde et, der har relevans for den hobby, som du gerne vil tjene penge til. Det ville betyde, at du kunne dyrke din hobby og blive bedre til den samtidig med, at du tjener penge til at kunne gøre det samme, når du har fri. Meget mere bonus kan det ikke blive.
Måske er det i første omgang ikke muligt at finde dit ønske hobby-job, men måske du i stedet kan finde et studiejob, der har relevans for dit studie. I stedet for at arbejde med din hobby, når du er på arbejde, kan du arbejde med det, som du lærer på dit studie. Det kan give dig en gevaldig fordel, når du engang er færdig og skal have et fuldtidsjob.
Der er selvfølgelig også en risiko for, at du til at starte med hverken kan finde et job med relevans for din hobby eller for dit studie. Hvis det er tilfældet, må du begynde et andet sted og bare nyde, at du tjener nogle penge. Du kan altid søge videre, når der kommer noget, du hellere vil.
Find et studiejob
Et studiejob er for mange studerende løsningen, hvis der er noget, som de rigtig gerne vil eje. Det kan for eksempel være et nyt kamera eller et nyt billedbehandlingsprogram, der kan mange nye og spændende ting, som det gamle ikke kunne. Ting som vil gøre din hobby lidt sjovere.
Hvis du er på jagt efter et godt studiejob, kan du kigge Studenterguiden.dk. Her kan du finde alle mulige forskellige slags studiejobs rundt omkring i landet. Studiejobs, der kan gøre det muligt for dig at udfolde din hobby, som du ønsker det.