en lås beskytter ophavsretten

Ophavsret ved fotografier – her er dine rettigheder

Del dette:

Internettet gør det på godt og ondt nemt at dele fotografier.

Både de, man har rettighed til – og de, man ikke har.

Som fotograf har du efter dansk lov en række rettigheder over dit materiale. En række rettigheder, du bør være opmærksom på.

Freelanceren har rettigheden

Ophavsretten tilhører efter ophavsretslovens § 1 den, der har tilvejebragt værket – det vil sige den, der har skabt det. For fotografiers vedkommende er det den, der har taget billedet. At du har redigeret et billede i selv giver det ikke ophavsret over det, med mindre, produktet i sidste ende er et helt andet, hvorved værket er nyt og du som Photoshop-ekspert har fået ophavsret over det redigerede billede.

I praksis betyder dette også, at du som fotograf har ophavsretten over billeder, du tager for kunder, med mindre I aftaler andet.

Ophavsretslovens § 58 giver nemlig mulighed for at overdrage ophavsretten over et givent billede til en anden.

Se mere: Læs også om retssagen Søren Ehlert versus Jesper Krogh Støttrup

Eksempel:

Du tager en række billeder for en kunde og I aftaler ikke videre om ophavsretten. En konkurrent misbruger billederne på egen shop. Du har nu mulighed for som fotograf og ophavsretshaver at gøre et krav gældende for misbruget – men det har din kunde ikke.

Mange kunder vil i praksis kræve, at ophavsretten for fotografiet overføres til dem.

Faktura og godtgørelse

Er dit billede først blevet misbrugt, har du mulighed for at sende en regning samt kræve godtgørelse til den, der har misbrugt det.

Vær her opmærksom på, at du ikke kræver erstatning. Erstatning forudsætter, at du kan bevise det tab, du har været udsat for ved at dit billede er blevet misbrugt. Det er i praksis svært (men nemt i forbindelse med fx et trafikuheld, hvor bilen er gået i stykker).

Derfor kræver du i stedet godtgørelse, hvilket ikke forudsætter samme bevis af tab. Det følger af ophavsretslovens § 83 stk. 3, at du har mulighed for at kræve godtgørelse for ”den ikke-økonomiske skade”.

Hvor meget kan jeg kræve?

Du kan, hvis du konstaterer misbrug af dit billede, sende en regning samt kræve godtgørelse.

I praksis vil du have mulighed for at kræve 100 % oveni din faktura som godtgørelse.

Hvor meget, du har mulighed for at kræve i erstatning, er sværere at give et svar på.

Et godt udgangspunkt er, hvor meget billede havde kostet. Har du solgt billedet for 500 kroner, kan du sende en faktura på 500 kroner + 100 % oveni (samlet 1.000 kroner).

Er det ikke et billede, du har solgt, bør du se, hvor lang tid du har brugt på at tage og eventuelt redigere billedet. Med din normale timeløn kan du værdisætte billedet til fx 400 kroner, hvorefter du inklusive godtgørelse kan kræve 800 kroner af den, der har misbrugt dit billede.

Du SKAL ikke skrive, du har copyright

Efter dansk lov har du helt automatisk ophavsretten over dit værk, når det er dig, der har frembragt det.

Det betyder også, at du ikke behøver at skrive under dit billede eller på dit website, at du har ophavsret (eller copyright, som det hedder på engelsk).

At du gør det alligevel har ingen praktisk effekt, men kan måske være med til at skræmme en potentiel kopist eller to væk.

Hvad hvis kopisten ikke betaler?

Har du sendt en faktura, men vil kopisten ikke betale for den uretmæssige brug af dit billede, er dit næste skridt at få beløbet anerkendt ved retten.

Hvis det drejer sig om et beløb på under 50.000 kroner, kan dette gøres ved hjælp af en ”småsag”.

Dette er en retssag under forsimplede forhold, hurtigere sagsbehandling og en retsafgift begrænset til blot 500 kroner. Du kan have en småsag klaret på cirka et halvt år, hvis ikke din modstander før dette kaster håndklædet i ringen.

Er beløbet over 50.000 kroner alt inklusive, skal retssagen føres som en almindelig retssag. Dette er noget mere omstændigt og forudsætter hjælp fra en advokat.

Først: Bevissikring

Står du lige nu i den situation, at du har fået kopieret et billede fra dit website, bør du starte med at sikre beviser for dette.

Beviser vil være fx screenshots af websitet og de brugte billeder, bevis for at du har taget billederne og længe har haft dem og lignende.

Brug gerne 10-20-30 minutter på at sikre dig beviser – det bliver du glad for senere, hvis det viser sig, at kopisten stiller sig på hælene og nægter at efterkomme dine krav.

Hvis du har spørgsmål til en konkret sag eller blot er i tvivl om noget, er du velkommen til både at skrive en kommentar herunder på Alexanderleo.dk eller skrive en mail direkte til mig på [email protected].

Se også dette indlæg om fremgangsmetoden vil tyveri af billeder på JUF.dk og dette gode indlæg om samme emne på Onlineeffekt.dk.

Halfdan Timm


Halfdan Timm studerer jura på Aarhus Universitet og er stifter af JUF.dk, hvor danske private og virksomheder kan sende deres opgave i udbud blandt tilknyttede advokater. Derudover er han en del af virksomheden Salea.dk, hvor konceptet er det samme blot med ejendomsmæglere. Halfdan har tidligere arbejdet på et aarhusiansk advokatkontor som stud.jur. og har erfaring med førelse af ophavsretssager i relation til kopiering af tekst- og tyveri fra egne virksomheder og som konsulent.

Del dette:

Check Also

Derfor bør du overveje et fotokursus

Elsker du at tage billeder? Er det altid dig, der hiver kameraet frem, når noget …

12 comments

  1. I vore dage er alle, der har en mobiltelefon, fotografer. Det virker lidt langt ude, at man kan kræve godtgørelse, af nogen som bruger et billede af en hund eller et træ, som en anden person engang har taget og lagt det ud på internettet.
    Hvordan skal man i øvrigt bevise at man har taget et bestemt foto?

    • Jeg mener, at et billede skal have en særlig kvalitet fx kunstnerisk kvalitet, før man kan kræve ophavsret på et billede. – Nogle firmaer sætter automatisk Copyright på billeder fx på danske historiske billeder og malerier.

      Men hverken Google eller Microsoft har rettighederne til disse billeder!
      Og så er der regler mht. antal år efter kunstnerens død: 70 år efter en persons død kan man frit bruge billeder, han eller hun har taget.

    • Hej Ulla,

      Alt hvad du producerer har du ophavsret til. Du har selv brugt tid og penge på at transportere dig hen til det sted, hvor du så vælger at trykke på udløseren. Der er flere måder at bevise sit ejerskab af et billede. Det kan fx være du er i besiddelse original filen.

  2. Jeg er lidt nysgerrig her. Hvis fotografen arbejder for et bureau og skyder billeder med bureauets udstyr, hvem har så ophavsretten på billeder?

  3. Hvis jeg som fotograf tager et billede “af en eller flere personer”. Og gerne vil bruge dette billedet i en kommerciel sammenhæng. Er det så påkrævet at jeg har “samtykke” fra de affotograferet personer? Jeg har ophavsretten til billedet, men er jeg i min gode ret til f.eks. at sælge det / give det til en virksomhed til brug i deres markedsføring?

    F.eks. laver jeg meget street photography.. hvor hele præmissen er IKKE at kende de personer som er på billedet. SÅ jeg kan umuligt forhøre mig med dem.

    • Hej Søren

      Det afhænger af om personerne er i fokus på billedet.

      Hvis de ikke er i fokus, og ikke kan identificeres, kan du godt bruge og sælge billederne.

      Grænsen er flydende – så vær sikker i din sag. 🙂

      Halfdan

  4. Hej Halfdan
    Jeg er ved at producere en børnebog og har nogle spørgsmål i forhold til brug af foto taget i eget hjem. Må man gerne anvende foto hvor legetøj af forskellige brands fremtræder. Fx billeder fra børneværelset, som er fyldt med LEGO , fisher Price og andre kendte brands? Er det nok at logo fx ikke er synlig?
    På forhånd tak.

  5. hej Halfdan,
    her er et tricky spørgsmål:
    jeg er musiker og fotografer tager tit billeder af mig og bruger dem på deres eget website eller sælger til aviser o.l. uden at spørge mig om lov.
    Kan jeg tillade mig at bruge disse billeder til eget brug uden at spørge om lov eller betale fotografen ?
    Han har ganske vist copyright til billedet – men jeg har vel copyright til mit ansigt ?
    mvh Mads

  6. Hej Halfdan.

    Kan du vurdere ophavsrettigheden i dette “projekt” ?
    http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/fotoprojekt-tag-et-foto-af-moerkets-magi.

    Jeg mener det er værker , som de beder folk indsende , idet man foretager skabene kreative valg.
    Burde de ikke informere om ophavsrettigheden ?
    Det er vel ikke nok at DR skriver , at det står en frit at bruge sit eget billede efterfølgende.

    Mvh Steen.

    Men det undlader DR at omtale

  7. Hej
    Jeg har i en periode været lejet ind på en sundhedskkinik, hvor jeg har brugt et lokale til at undervise i yoga. Jeg har selv taget nogle billeder derinde, til brug på min hjemmeside. Alle personer på billedet har givet samtykke til det.

    Nu er jeg så stoppet med at leje lokalet, men har fortsat mine billeder på min hjemmeside.

    Klinikken ønsker at jeg skal fjerne disse billeder og påstår at de har juridist ret over de billeder jeg har taget, i den periode jeg har betalt husleje hos dem.

    Hvordan forholder det sig der. Der er ingen kontrakt på noget, heller ikke en leje kontrakt.

  8. Gert Kongensgaard

    Hej

    Jeg skal til at have lavet en hjemmeside, til det har jeg fået en kvinde til at være model, mod at hun så får en behandling, er der nogen der ved hvor jeg kan down loade et dokumens så jeg retsmæssigt kan sikre mig lov til at bruge billederne på min hjemmeside og evt flyers.

  9. Hej

    Jeg har et ridecenter, hvor der kommer børn som har lejet part på mine heste. Stedet er privat og begrænset af kun få, som kommer og går.
    Nu er spørgsmålet så, må de tage billeder af mine heste ( som jo kan være i en negativ situation, så som et buk, kaste af eller lignede uønskede videoer, som jo ikke skal ud i alle medier, da det kan være skadeligt i forbindelse med et salg af hesten ipå salgstidspunket, eller på et senere tidspunkt, hvor hesten er overgået til en køber). Og deles uden min samtykke på utallige medier? Og er der forskel på om de skal indhente samtykkeret, når de tager billeder/videoer af den hest de har lejet, eller af de andre heste i stalden, de ikke har lejet sig ind på?

    Jeg finder nemlig ingen steder, hvor der står noget beskrevet noget om billeder og privatejede dyr, kun om man må tage billeder af mennesker.

    Forstår jeg privatdataloven ret, så er ALT på min matrikel forbudt at filme/tage billeder af -det såvel ting som mine dyr, er det korrekt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *