Hvordan tager man gode produktbilleder? En hurtig guide!

Del dette:

Mange større webshops har et budget der tillader at de kan lade professionelle tage og producere alle deres produktbilleder. Eller så medfølger disse fra leverandøren i industrien – som det eks. er kutyme i den industri min online sexshop – Winkwink befinder sig i. Men hvad gør du hvis de billeder er dårlige, det ikke er kutyme for industrien at producenten leverer billeder og andet materiale af produkterne, eller at du har opfundet dit helt eget nye produkt? Ja du har to muligheder. Enten betale i dyre domme for en professionel fotograf eller gøre det selv. I denne guide vil jeg i gennem 5 punkter give dig nogle lækre guidelines og tips til at tage fantastiske produktbilleder – helt selv!

1.    Kamera

Det første og helt basale punkt. Hvilke muligheder har du for et kamera. Det er en rigtig god idé at støvsuge omgangskredsen for om der skulle gemme sig et reflekskamera et sted. I det mindste et hvor blænde og lukketid kan justeres. Kan du ikke finde det, er det faktisk også muligt at tage nogle ret flotte produktbilleder med telefon. Billede1
Uanfægtet om du har fået fat i et lækkert refleks-kamera eller bliver nød til at nøjes med mobilen så er det vigtigt at du finder en stabil platform. Først og fremmest så du undgår de rystelser der kan opstå når du tager billedet i fri hånd. Med en stabiliserende platform som eks. en gorilla-fod til mobil(kan købes alle vegne til næsten ingen penge) eller et stativ til kameraet bliver det også muligt for dig at lade lukketiden forblive en smule længere.

2.    Fotobox

Det er utrolig simpelt at lave din egen fotobox – og det kan blive et fantastisk redskab når du skal tage produktbilleder. Det er vigtigt at dine fotobox bliver lavet med en sweep-baggrund. Altså en flydende baggrund, hvor ’gulv’ og ’væg’ går i et. Dette åbnes med  et stykke længere hvidt papir. Det kan være en rigtig god idé at finde en papkasse med plads til dit produkt og benytte denne til at sætte papiret ind i (se billedet).Billede2

3.    Belysning

Som en del af din fotobox er det vigtigt at du finder den rette belysning. Her kan det være en rigtig god idé at skære siderne i din papkasse ud og ligge en serviet ude over det udklippede stykke. På den måde agerer siderne på din hjemmelavede fotobox som en softbox til lyset. Hvorfor er det vigtigt? Jo – meget af det belysning du sikkert vil komme til at benytte vil give et mærkeligt lys på dine produkter og ødelægge billedet. Med dine hjemmelavede softboxes undgår du dette og får et fantastisk lys. Billedet før er fotobox med en sådan foranstaltning – dog kun øverst. Her ses i stedet en box hvor siderne er lavet om til hjemmelavede softboxes. Der er altså lamper på begge sider af fotoboxen og det lys de udsender bliver derved blødgjort af servietterne inden det rammer dit produkt.

4.    Efterbehandlingen

Nu kommer den kedelige proces. Du skulle meget gerne være færdig med at tage alle billederne og nu være klar til at redigere dem. Her er det vigtigt at du er konsekvent med din redigering. Præcist, hvordan du bør gør afhænger dybest set af produktet, hvor jeg ikke vil komme nærmere ind på det her. Der er dog en masse guides andre steder på nettet. Det vigtigste er dog at du beslutter dig for en række ting som du fastlægger ved dine billeder, sådan at billederne bliver konsistente på din hjemmeside.

  1. Skal billederne fritlægges eller ikke
  2. Skal baggrunden være hvid såfremt du vælger at fritlægge
  3. Hvor stor skal margin være til produktet fra henholdsvis top, bund og siderne
  4. Hvilken form for skyggetype vil du fremhæve i efterbehandlingen

Når du har fastlagt dig på dette er det vigtigste blot at du holder dig til det. Det kan være en god idé at eksperimentere en del med forskellige indstillinger inden du beslutter dig. Så undgår du efter at have redigeret alle billederne på samme facon at du pludseligt ønsker en helt anden redigering som du synes ser bedre ud.

Jeg håber du kunne bruge min guide, og at du får taget nogle god eproduktbilleder.

Alexander Leo-Hansen


Jeg hedder Alexander Leo-Hansen, og elsker at fotografere i min fritid. Derudover driver jeg Alexanderleo.dk, hvor jeg skriver en masse fotoguides, fototips og en masse andet.

Del dette:

Check Also

Få økonomisk overskud ved at låne penge nu og her

Har du brug for et ekstra tilskud til renoveringsprojektet, indskuddet til lejligheden eller blot til …

2 comments

  1. Hej

    Tak for dit indlæg.

    Tænker mere om du har råd eller vejladning til udendørs billeder ? Nu tager vi mange billeder af biler i skoven og på forskellige pladser om der kunne gøres noget der så det så rigtig flot ud ?

    Mvh Dan

  2. Hej

    Super fint indlæg. Kan se, at vi ikke skulle have smidt penge efter en fotobox.

    Mvh.
    Mikkel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *