tirsdag, april 25, 2017
Forside » Fotoguides » Tag gode produktfotos på et stramt budget
Tag gode produktfotos på et stramt budget

Tag gode produktfotos på et stramt budget

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Del dette:

Er du virksomhedsejer og har du en hjemmeside eller et katalog, skal du helt sikkert have taget produktfotos fra tid til anden. Der er rigtig mange muligheder på markedet, hvor både professionelle- og freelance fotografer kan tage nogle knivskarpe billeder til dig – men den slags service koster, og hvad nu hvis du slet ikke har brug for det?

I dette indlæg vil jeg guide dig igennem hvordan du, for bare et lille beløb, kan lave dit eget fotostudie, så du selv kan skyde skarpe billeder på budget.

Kan det overhovedet svare sig selv at tage billeder?

Det kan være, at du ligesom mange andre har tænkt ”Jeg låner da bare lige et billede hos konkurrenten, eller en anden hjemmeside, det sker der da ikke noget ved, men jo – det gør der. Udover at det er utrolig dårlig stil at hugge andre folks billeder (de har jo brugt tid og ressourcer på at tage dem), er det også direkte ulovligt.

Du bryder den pågældende person eller virksomheds ophavsret, og det kan du blive straffet for – det kan du læse mere om i dette indlæg: http://alexanderleo.dk/ophavsret-ved-fotografier-er-dine-rettigheder/

Så selv hvis det er fristende, er det altså en god idé at holde nallerne for dig selv og tage nogle gode, unikke billeder i stedet.

Byg dig et ”fotostudie”.

For at komme godt i gang skal du have et fotostudie, hvor du kan tage billederne.

Der findes flere sider på nettet hvor du kan købe færdige fotoborde, men det kan sagtens gøres både billigere og bedre end mange af færdigpakkerne der bliver solgt på nettet.

Det jeg selv gjorde var følgende:

  1. Køb nogle billige arbejdslamper til lyset. Man kan få nogle rigtig smarte arbejdslamper der enten kan stå på bordet eller spændes fast på bordkanten og justeres– de fungerer ganske udmærket!
  2. Find dig et passende bord! Du har helt sikkert et bord stående derhjemme i kælderen, eller kender en der har et i overskud. Det er ligegyldigt hvordan selve overfladen på bordet ser ud, da du alligevel dækker det til med papir. Mit bedste råd er at finde et der er forholdsvis kvadratisk, så du har både bredde og dybde.
  3. Køb en rulle hvidt papir der har samme bredde, som det bord du skal tage billeder på. En stor rulle papir koster mellem 200-400.- alt efter hvor bred rullen skal væ
  1. Køb nogle gode dagslyspærer – de skal være 5000 kelvin eller derover for at kunne levere det hvide lys som du skal bruge på dine produktbilleder. Bruger du en normal lampe vil dine billeder få et gulligt skær.

Den totale pris på dette vil ligge omkring 600-1000 kr.- inkl. Moms, og det fungerer super godt!

Derudover er det faktisk super simpelt at salme dit fotobord, du skal blot gøre følgende:

  1. Rul papiret udover dit bord og tape det op på væggen bagved. På den måde bliver det lettere at fritlægge dine billeder når de er taget, da forgrunden og baggrunden vil være hvid hele vejen.
  2. Monter lamperne i hver sin side af bordet – vi bruger selv 4 lamper, så vi har mulighed for at styrer skyggerne og lyset bedre.
  3. Det var det – dit bord er samlet!

Et eksempel på et fotobord er vores eget på Medieplaneten.dk der ser sådan her ud:

Fotobord

Her kan du se et eksempel på nogle produktfotos af en gamer mus der er blevet taget på et fotobord:

2_2 1_1

 

Gode råd når du skal tage produkt fotos:

  1. Sørg altid for at der er tilstrækkeligt lys! Der er intet værre end et billede der er for mørkt – det gør detaljerne uskarpe.
  2. Vis alle væsentlige egenskaber. Sælger du et produkt med f.eks. specielle knapper, funktioner eller lign. er det en god idé at vise alle egenskaberne – ellers skal dem der ser på billedet gætte sig til hvordan det fungerer.
  3. Tager du billeder af tøj, er det oplagt at få en model til at have tøjet på. Det er utrolig svært at identificere sig med en påklædningsgenstand eller se pasformen, hvis det ikke sidder på et menneske. Der er en grund til at større webshops med tøj bruger naturlige billeder, med modeller i hverdags situationer – det virker bedre, fordi det er ægte.
  4. Sørg for at tage billeder fra alle væsentlige vinkler, det giver bedre overblik!
  5. Sørg for at tage billeder i alle farve udgaver. Ikke kun tag et billede af varen i sort, men sørg for at du har billeder af alle forskellige farve muligheder.
  6. Generelt skal du tage produktfotos som om at det var mad. Har du nogensinde siddet på en lille café i udlandet og set billeder af maden i menukortet, der lignede at det var lavet i en skolekantine?
    Det sælger ikke særlig godt vel? Det samme gælder med produktbilleder. Få produkterne til at se så appetitlige ud som muligt – dine kunder er meget visuelle, og kan hurtigt, på baggrund af billeder, anslå om det er et “GO” eller “NO GO”

Christian Sodemann


Christian Sodemann er stifter og ejer af Evermart.dk der sælger et bredt udvalg af forbruger elektronik til private og erhverv. Christian er iværksætter, og e-handels nørd, men ved siden af sin egen virksomhed, læser han erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet. Udover sit arbejde elsker Christian at stå på ski, og kunne ikke forestille sig at tage en tur ned af bjerget uden et GoPro på hovedet til at fange de store øjeblikke.

Del dette:

5 kommentarer

  1. Rigtig god guide til at tage produktbilleder selv – jeg har selv bygget et lignende setup, dog med knap så mange lamper. Min erfaring er dog, at netop lyset er ekstremt vigtigt blandt andet i forhold til at kunne fritlægge billederne efterfølgende, så jeg kommer helt sikkert til at investere i flere lamper 😉

  2. Super fed guide! Jeg har for nylig åbnet en webshop og har brug for at tage nogle produktbilleder. Jeg har dog været lidt i tvivl om hvordan jeg skulle gribe det an, men med din guide, så er jeg klar til at få rigget et fotostudie til. Tak!

  3. Tak for en super guide 🙂
    Jeg har dog virkelig svært ved at se, hvordan det kal kunne gøres for 600-1000 kr?
    jeg kan kun finde pærere til 2-300 kr og lamper ligeså? 🙂

  4. TAK FOR EN SUPER GUIDE

    HVIKEN TYPE FOTO UDSTYR SKAL MAN BRUGE , TIL FOTO STUDIET, F,EKS HVIS MAN SKAL LAVE FOTO AF TØJ.
    UDEN MODELLER OG MED MODELLER .

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*