tirsdag, april 25, 2017
Forside » Fototips » Søgemaskineoptimering for fotografer
Søgemaskineoptimering for fotografer

Søgemaskineoptimering for fotografer

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Del dette:

Mange fotografer har deres egen side, hvor man kan se deres flotte billeder. Men mange af disse fotografer har dog et problem. De kan ikke findes på Google. Eller jo det kan de selvfølgelig. Men de bliver først vist på den tiende side, og hvem kigger der? Ingen.
Derfor er det utrolig vigtig at søgemaskineoptimere sin hjemmeside, så folk kan komme ind og kigge. Men hvis du er professionel fotograf er det utrolig vigtigt. For hvis du ikke kan findes på Google, hvordan skal dine kunder så finde dig? Et godt netværk kan hjælpe lidt, men Google er en kæmpe hjælp, da det er her folk finder deres fotografer.
Jeg har derfor lavet denne lille guide, så du får en hjemmeside, der kommer op i søgemaskinerne.

Hvad er søgemaskineoptimering?

Ordet i sig selv er let forståeligt. Man optimerer nemlig sin hjemmeside, så søgemaskinerne bedre kan forstå/læse den. Og finder den mere attraktiv i forhold til de andre sider indenfor samme fag/emne. Det vil altså sige at man kommer højere op i Google, hvis man har en søgemaskineoptimeret hjemmeside i forhold til de andre sider. Det er altså den simple forklaring af søgemaskineoptimering. Men der er mange ting, der spiller ind, så man kan få den bedste søgemaskineoptimeret hjemmeside. Og disse ting vil jeg snakke om i denne guide.

Vær social!

Facebook, Google+ og Instagram er alle gode måder at promovere sig selv. Her kan du vise dine billeder, og skrive med andre fotografer eller potentielle kunder. En anden fordel er at dele links til din hjemmeside. Du kan fx. dele links til dit nye blogindlæg, som jeg har gjort med dette. Men disse tre sider har også en kæmpe effekt på ens hjemmesides optimering. Google har selvfølgelig den største betydning. Først og fremmest er det Googles eget sociale netværk, men de links Google “sender” ud er også bedre end Facebooks. En hurtig forklaring er at Googles links er “dofollow” og Facebooks links er “nofollow”. Det vil sige at facebook siger til søgemaskinerne at dette link står Facebook ikke inde for. Google siger så at de står inde for dette link, da det er “dofollow”.

Skaf links

Links er nok den bedste kilde til god søgemaskineoptimering, fordi dette fortæller søgemaskinerne, at denne side kan stå inde for den side, som den linker til. Det vil sige, når en “god” søgemaskineoptimeret side linker til din side vil Google “ranke” din side lidt højere. Derfor er links så utrolig vigtige, da mange links fra troværdige sider vil gøre din side mere troværdig. Så et link fra din fætters fotoside, eller et link fra et fotomagasins hjemmeside er der altså kæmpe forskel på. Fotomagasinets hjemmeside vil klart være at foretrække, da denne side må have en bedre linkprofil, og mange flere sider på deres hjemmeside. Dette er en ting jeg vil komme ind på lige om lidt.

Men hvordan finder man så gode links, som man kan prøve at få. Den ene måde er at kommentere på folks blogindlæg, og skrive sit eget links i bunden af din kommentar. Men lad vær med at skrive 3 ord, og derefter skrive dit link ind. Dette kan Google let se er snyd, og du kan blive straffet. Så skriv konstruktive svar, og gerne lange. En anden god ting er at gæsteblogge. Du viser folk, at du har viden indenfor området, og samtidig kan du smide et link til din egen side til sidst i indlægget. Det næste er alle de forskellige link-kataloger, som findes på nettet. jeg kan selv anbefale disse, da det er troværdige side, hvor mange fotografer linker frem og tilbage. En vigtig ting er nemlig at du får links fra hjemmesider, der er indenfor samme emne/fag. Links fra en parfumeside får man altså ikke meget ud af.

Indhold og kvalitet

Hvis man gerne vil have sin fotografside op i Google bliver man nødt til at have indhold. Billeder er altså ikke nok, da ens hjemmeside for det meste kun har en side, og dette er ikke godt i forhold til god søgemaskineoptimering. Derfor skal man have sin egen blog. Ens hjemmeside for flere sider, som Google kan indeksere, og så har man også chancen for at skrive noget fornuftigt. Men Google har også en standard for disse ting. Blogindlæg på 100 ord uden nogen form for mening bliver ikke værdisat. Derimod bliver lange kvalitetsindlæg, fordi det kan Google godt lide, og det vil de gerne dele til de interesserede. Google lever jo af at dele de bedste resultater, som de har fundet. Derfor vil de jo kun dele indhold, der har kvalitet.

Billeder er ikke tekst

Måden Google finder interessante hjemmesider er via tekst. Derfor er flashbaserede hjemmesider med alle ens billeder ikke godt. For det første er der næsten ingen tekst på disse sider. Og hvis der skulle være tekst på en flashside vil Google ikke kun “læse” det. Det samme gælder billeder. Dog kan man optimere sine billeder så godt, som muligt. Det gør man ved at ændre filnavnet fra “DS056.png” til fx “Guide til at fotografer”, hvis det var det man skrev om.

Omtale

Dette er også en måde at få links på. Hvis du gør noget, så folk begynder at snakke om dig på nettet. Det kan være du holder gratis workshops, og rygtet begynder at sprede sig. Det kan også være, at du donerer et af dine billeder til en hjemmeside, og derved får et link, når de krediterer dig. Dette er virkelig en god måde at få nemme links på.

Trafik

Google måler også dine trafik, hvis du har sat din side sammen med Google Analytics. Hvis Google kan se at du får meget trafik vil du automatisk komme højere op på Google. Så hvis din hjemmeside har mellem 1 – 10 besøg om dagen skal det forbedres. Find en måde at få flere besøg på. Benyt alle mine råd, som jeg har beskrevet ovenfor, fordi dette vil helt klart hjælpe dig.

Alexander Leo-Hansen


Jeg hedder Alexander Leo-Hansen, og elsker at fotografere i min fritid. Derudover driver jeg Alexanderleo.dk, hvor jeg skriver en masse fotoguides, fototips og en masse andet.

Del dette:

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*