fredag, april 27, 2018
Forside » Generelt » Sådan tager du flotte billeder af haven

Sådan tager du flotte billeder af haven

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (No Ratings Yet)
Loading...

Naturen kan være et fantastisk motiv. Men at tage gode billeder udenfor, kan være en svær opgave, da det kan være svært at finde det helt rette lys. Drømmer du om at tage nogle Instagramvenlige billeder af din have, får du her nogle gode råd.

Tag dine billeder i dagslys

Det kan ikke siges nok. Lys er det absolut vigtigste, når du vil tage flotte billeder af haven. Er lyset godt, vil du endda være i stand til at tage gode billeder med et mindre godt kamera. Det bedste lys er dagslys. Dog er direkte sollys ofte for skarpt til, at du kan tage gode billeder, da lyset udvasker detaljer og forvrænger farver. Prøv i stedet at finde et sted, hvor der er et blødt lys. Med dette menes ikke, at du kun kan tage billeder i skyggen. Du skal blot tænke over, at solen ikke brænder direkte på det, du gerne vil tage et billede af.

Undgå at bruge blitz

Det er rigtig svært at tage gode billeder med blitz, da de nemt bliver sløret. Så medmindre du har utroligt rolige hænder, kan det ikke anbefales at tage billeder med blitz. En anden årsag til det er, at detaljerne i billedet bliver udvaskede af det hårde lys.

Et indbydende look

Hvis du skal tage billeder af din have, er det vigtigt, at den ser indbydende ud. Sørg for der ikke står noget rod fremme, da det vil virke forstyrrende på billedet. Du kan også bruge dine havemøbler til at skabe en hyggelig og fotovenlig oase. For eksempel kan en havebænk være med til at give et rigtig fint udtryk i haven. Især hvis du pynter den med lidt puder. Hos XL- Byg findes der et væld af havebænke, som er perfekte til at skave en hyggelig stemning i haven. Se deres udvalg her.

Prøv dig frem

Det er sjældent, at det første billede du tager er lige i skabet. Tag derfor en masse billeder, så du har mulighed for at prøve dig frem med forskelligt lys og vinkler. Mangler du inspiration til flotte havebilleder, kan det anbefales at kigge på andres billeder. Tjek for eksempel Pinterest og Instagram under hashtags som ”garden design”. Her kan du også finde inspiration til nye hyggekroge, blomster og meget mere.

Alexander Leo-Hansen


Jeg hedder Alexander Leo-Hansen, og elsker at fotografere i min fritid. Derudover driver jeg Alexanderleo.dk, hvor jeg skriver en masse fotoguides, fototips og en masse andet.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*