flickr

Hvad er flickr? Og hvorfor bruge det

Del dette:

Flickr fungerer som et offentligt fotoalbum. Alle kan oprette sig på Flickr, og starte med at uploade sine billeder. Dette gør flickr til verdens største side, hvor der uploades flere tusinde af billeder, hver eneste dag. De har faktisk i skrive stund 8 milliarder billeder på deres side, som du kan sidde og kigge igennem.

Hvorfor bruge Flickr?

Du skal bruge flickr, fordi du kan dele dine billeder med dine familie og nære venner. Du kan også dele den med alle andre på siden, og tilmed kommentere på andres billeder, hvis du synes du har noget at sige. Flickr er også utrolig godt til at finde inspiration til sine næste billeder. Man kan altid finde billeder derinde, som er sjove, kreative eller anderledes. Du kan også redigere dine billeder på Flickr, hvis du ikke selv har noget redigeringsprogram. Dog har man ikke lige så mange funktioner, som diverse redigeringsprogrammer.
Flickr har også lige fået en stor opdatering af hele siden. Nu får du hele 1 TB plads til dine billeder! Billederne bliver ikke komprimeret. Det vil sige at de er i fuld opløsning, som er utrolig lækkert. Siden har også fået et utrolig flot og lækkert design efter opdateringen.

Flickr har også altid haft en utrolig lækker søgefunktion. Du kan søge på alt mellem nøgleord, licenstype (om andre må bruge billedet), geografi, til hvilket kamera, der er blevet brugt. Det kan være utrolig nyttigt, hvis du leder efter billeder fra folk i nærheden af dig, eller billeder der er taget af samme kamera du har.

Communitiet på Flickr er også utrolig godt. Mange kommenterer andres billeder. Der er også opstået “Flickr Games”, som er forskellige lege på Flickr. Det er billedlege, hvor man vil have folk til at give sit billede en titel, eller hvor man skal uploade et billede, som fotografen efterspørger.

Hvordan bruger man Flickr?

Først skal du trykke på dette link Flickr.com og derefter trykke på “Sign up for Flickr”. Da Flickr ejes af Yahoo skal man have en Yahoo mail for at blive medlem. Hvis du allerede har dette laver du en bruger med den mail. Hvis du ikke har skal du oprette en. Det gør du ved at trykke på “Create new account”, som står under “Don’t have a Yahoo! ID?”. Nu udfylder du alle dine informationer, og opretter mailen. Derefter vil du komme hen til Flickr igen for at oprette brugeren.

Når du har oprettet brugeren kan du begynde at ligge dine første billeder op. Oppe i venstre hjørne står der “Upload”. Du trykker på den knap, og kan nu uploade dit første billede.

Flickr upload billede
Flickrs billedeupload side er utrolig simpel

 

Alexander Leo-Hansen


Jeg hedder Alexander Leo-Hansen, og elsker at fotografere i min fritid. Derudover driver jeg Alexanderleo.dk, hvor jeg skriver en masse fotoguides, fototips og en masse andet.

Del dette:

Check Also

Skal dit hjem sælges? Sådan tager du de perfekte billeder!

Ét billede er mere værd end tusind ord. Dette gælder i hvert fald når dit …

7 comments

  1. Jeg bruger FLICKR men er træt af at billeder bliver uploadet automatisk, så snart den finder et nyt billede. Hvis jeg f. Eks gør billedet mindre til min blog eller redigerer det på anden måde, bliver disse billeder også automatisk uploadet. Det er møjirriterende, for hvordan finder jeg så hurtigt det endelige billede på FLICKR.
    har du et forslag?
    Mange hilsner
    Ingeborg

  2. Du kan selv bestemme hvilke mapper den skal overvåge.

  3. Hej Alexander

    Jeg skal holde havefest og kunne godt tænke mig at gæsterne kunne tage billeder med deres mobil og så uploade dem så de kunne ses direkte på en storskærm. Kan man bruge Flickr til det eller har du en anden måde man kan gøre det?
    hilsen Mikkel

  4. Hej Alexander. Hvis jeg sletter et billede på min computer er hvis jeg ved et uheld kommer til at slette et. Bliver billed/billederne så også slettet i Flickr. Er Flickr en go sikkerhedskopiering?

  5. Flickr er ganske rigtigt nemt at bruge til upload, men det har et meget stort problem.
    Alle filer du uploader, bliver omdøbt til noget ubestemmeligt, derfor anbefaler jeg det ikke mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *