mandag, august 21, 2017
Forside » Fototips » Guide: Hvilken kamerataske skal jeg vælge?
Guide: Hvilken kamerataske skal jeg vælge?

Guide: Hvilken kamerataske skal jeg vælge?

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (4 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Del dette:

hvilken kamerataske fototaskeNår man er på udkig efter sin første kamerataske, kan man hurtigt miste overblikket over de forskellige tasker, fordi udvalget er så stort. Man kan få tasker i forskellige prisklasser, størrelser, mærker og kvaliteter. Efter flere års erfaring som fotograf, har jeg haft flere forskellige fototasker, som passer til mit setup i forskellige funktioner. Jeg vil beskrive de forskellige steps i processen til at vælge den rigtige kamerataske, så du kan danne dig et overblik over din egen situation, og hvilken fototaske der passer bedst til dig.

Hvilken type kamerataske skal jeg vælge?

Der findes to typer kameratasker, som man skal forholde sig til inden man vælger sin taske. Det er henholdsvis en rygsæk og en skuldertaske. Disse bruges til forskellige former for fotografering:

Skuldertaske

Skuldertaskens klare funktion er at den er kompakt, og gør den nem at have med sig omkring. Det kan fx. være til et bryllup, da fotografen bevæger sig hele tiden fra lokation til lokation. Fotografen har også mulighed for at komme hurtigt til sin taske, og giver mulighed for at skifte sit kamera eller montere et filter, da han har tasken ved sin side hele tiden. Det gør den god til “hurtige” skift fra kamera til kamera eller objektiv til objektiv. Ulempen ved skuldertasken er man har begrænset plads, så man skal pakke de mest vigtige ting. Det er selvfølgelig en ulempe eller fordel for nogle, men dette er set i forhold til rygsækken. Derudover kan den også volde problemer for skylder og ryg, da man ikke er vant til at bære rundt på sådan en vægt over den ene skulder.

Rygsæk lowepro flipside kamerataske

Rygsækkens store fordel er du har meget plads. Du kan have flere ting med på din tur, da du ofte kan have flere kameraer samt flere objektiver og måske et ekstra batteri og nogle filtre. Du undgår også problemer med skulder og ryg, da vægten er mere fordelt. Udstyret bliver godt beskyttet, når det ligger inde i rygsækken, så man undgår ødelagt udstyr. Såfremt du vælger en “normal” rygsæk, vil du opleve det kan være irriterende, når man skal pakke alt sit udstyr op, hvis man skal bruge et objektiv, der ligger allernederst. Dette kan undgås, hvis man vælger en anden form for rygsæk.

Hvad bruger jeg selv?

Jeg har som sagt haft en del forskellige kameratasker gennem årene, fordi mine behov er blevet anderledes, og jeg er blevet klogere efter mine fejlkøb. I starten købte jeg en billig rygsæk, men kom hurtig frem
til jeg havde valgt et mærke, der ikke bar præg af god kvalitet samt
funktionaliteten ikke var særlig godhvilken fototaske. Det var primært fordi jeg klatrede rundt på huse og kraner, og her passer en skuldertaske meget bedre, da jeg skiftevis brugte mit kamera og ikke brugte mit kamera. Derfor købte jeg en Lowepro Format 160, som jeg stadigvæk har ved min side, når jeg er ude at klatre. Det giver mig en god bevægelighed, og giver mig plads nok til mit kamera, et objektiv, lygte og filter.

Derudover har jeg også en Lowepro Flipside 300, som giver mig mere plads, men giver mig mulighed for at bære mit kamerastativ. Det er virkelig praktisk i stedet for jeg skal bære det i hånden, som jeg tidligere gjorde. Fordelen ved Lowepro Flipside er det ikke fungerer, som en “normal” rygsæk, men giver mulighed for at lyne hele vejen rundt, så jeg kan tage det objektiv jeg har brug for. Det har virkelig sparet mig for meget tid og frustration.

Hvilken kamerataske skal jeg vælge?

Jeg har tidligere være inde på det. Kvalitet. Man skal være meget opmærksom på hvilket mærke man køber, fordi de velkendte producenter laver bedre tasker, der holder til at blive brugt over længere tid. Materialet er simpelthen bedre, og derfor vil jeg anbefale man holder sig indenfor følgende mærker: Lowepro, Case Logic, Olympus og Booq.

Rygsæk – anbefalinger

Case Logic Kamerarygsæk
CASE LOGIC KAMERARYGSÆK

Pris: 425 DKK

Har plads til 1 kamerahus og 2 objektiver. Har plads til tilbehør såsom flash, filtre eller andet. Har fået meget ros for at være en af de bedste tasker i forhold til prisen.

  • 25 års garanti
  • God plads men samtidig kompakt
  • Kan bære et stativ

Lowepro Tahoe BP 150 – Bedste taske til prisen
Lowepro Tahoe BP 150 kamerataske

Pris: 645 DKK

Har plads til 1 kamerahus og 4 objektiver. Man kan også have sin iPad eller computer med i tasken, så man kan redigere på farten. Dette er Lowepros billigste kamerataske, men “ydeevnen” er virkelig imponerende har jeg fået fortalt af en ven.

  • Bedste kamerataske til prisen i mærket Lowepro
  • Rummelig
  • Vejrsikret
  • Behagelig pasform

Olympus E-3 E-System Pro Rygsæk
Olympus-E-3-E-System-Pro-kamerataske

Pris: 1599 DKK

Har plads til 1 kamerahus og 4-5 objektiver. Har også plads til en computer, så man kan redigere sine billeder på farten – super smart! Derudover kan man spænde sit kamerastativ på tasken, så man undgår at skulle bære det med hænderne.

  • Beskytter mod regnvejr
  • Man kan nå sit kamera med det samme
  • Plads til computer

Lowepro Flipside 300
Lowepro Flipside 300 kamerataske hvilken

Pris: 1195 DKK

Har plads til 1 kamerahus og 4 objektiver. Har også plads til ekstraudstyr såsom flash, trigger, filter, batterigreb, klude og glasrens. Kan også være et stativ.

  • Lowepro – bedste producent på markedet
  • Meget rummelig
  • Kan holde til alt salgs vejr
  • Kan bære et kamerastativ

Booq Sling Kamera Rygsæk
BOOQ SLING kamerataske

Pris: 1789 DKK

Har plads til 2 kamerahus og 5-6 objektiver. Booq laver nogle af markedets bedste “Sling” rygsække, som er en blanding mellem en rygsæk og en skuldertaske. Materialet er af topkvalitet, og kan have plads til mange objektiver og kamerahuse.

  • Rigtig god vejrforsegling
  • Kan bære kamerastativ
  • Meget plads
  • God kvalitet

Skuldertaske – anbefalinger

Case Logic Kamerataske
case logic DCB304K kamerataske

Pris: 295 DKK

Har plads til 1 kamerahus med objektiv. Denne skuldertaske fra Case Logic vil jeg betegne for en begyndertaske. Jeg vil kun anbefale at købe denne taske, hvis man ikke har råd til de andre, eller bare gerne vil starte småt. Tasken er fin nok, og har de nødvendige rum og funktioner. Objektivet er dog begrænset til en hvis størrelse på grund af det lave rum i tasken.

  • God begyndertaske
  • Har de nødvendige rum

Lowepro Adventura SH 140 II – Bedste skuldertaske til den lavpraktiske
lowepro adventura 140 skuldertaske

Pris: 297 DKK

Har plads til 1 kamerahus og objektiv. Tasken har også plads til en lille blitz, hvis du ikke har et større spejlrefleks. Adventura SH 140 er af virkelig god kvalitet, og kan holde til en del. Jeg har selv haft denne i en periode, og den har reddet mig et par gange, da den har såkaldte “safeguards”, der beskytter kameraet og andet udstyr godt.

  • Kan modstå regnvejr
  • Kan kobles til sit bælte
  • Rummelig og plads til hukommelseskort i siderne
  • Slidstærk bund

Case Logic SLRC202
case logic SLRC202

Pris: 466 DKK

Har plads til 1 kamerahus og 3 objektiver. Denne skuldertaske fra Case Logic har mere plads end den første. Man kan have et objektiv i hver ende, som skaber virkelig stor værdi, hvis man gerne vil skifte rundt på sine objektiver, når man er ude at fotografer. Der er også et lille rum foran, så man kan have et hukommelseskort eller andet tilbehør med.

  • Meget plads
  • God kvalitet
  • God beskyttelse af kamera

Lowepro Nova 180 AW – Bedste skuldertaske
Lowepro Nova 180 AW skuldertaske

Pris: 699 DKK

Har plads til 1-2 kamerahuse og 3-4 objektiver. Denne skuldertaske fra Lowepro giver mulighed for at tage bringe meget udstyr med sig. Man har sit lille ministudie med sig, da man kan medbringe sin flash, hukommelseskort, trigger og andet udstyr. Jeg vil mene dette er en meget lille rygsæk, da man virkelig kan have alle sine ting med.

  • Meget kompakt
  • Vejrforsegling
  • Holder i mange år
  • Behagelig at bære på sin skulder

Alexander Leo-Hansen


Jeg hedder Alexander Leo-Hansen, og elsker at fotografere i min fritid. Derudover driver jeg Alexanderleo.dk, hvor jeg skriver en masse fotoguides, fototips og en masse andet.

Del dette:

5 kommentarer

  1. Tak! Jeg vidste ikke man kunne få en rygsæk fra lowepro til så billig penge! Glæder mig til min nye taske.

  2. Tak for info.
    Jeg har selv bestilt en taske fra Crumpler, og venter spændt på den kommer.

  3. Jeg bruger også Lowepro. De er virkelig holdbare, og man mærker tydeligt, at det er god kvalitet, synes jeg.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*