tirsdag, maj 30, 2017
Forside » Foto Anmeldelser » Fujifilm X-Pro1 anmeldelse og tanker
Fujifilm X-Pro1 anmeldelse og tanker

Fujifilm X-Pro1 anmeldelse og tanker

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
Del dette:

For kort tid siden havde jeg en kort, men stormfuld, kærlighedsaffære med Fujifilm’s X-Pro1. Et kærlighedsforhold, som aldrig udviklede sig og hvor det med tiden viste sig sværere og sværere at acceptere de kompromiser som skulle indgå, for at forholdet kunne ende lykkeligt. Jeg vil i denne artikel prøve at få mine tanker om kameraet ned på papir, uden at det bliver rodet og uforståeligt, for der er mange tanker. Mine meninger og holdninger ændrede sig mange gange under det korte bekendtskab og nogle dage var jeg glad for det og andre dage gad jeg slet ikke at kigge på det, endnu mindre at bruge det. For som i ethvert forhold skal der indgås kompromiser, men når det kommer til kameraudstyr, har jeg en meget lille tolerance overfor kompromiser.

Det gode

Fujifilm X-Pro1 er et kompakt, robust og dejligt kamera at bruge. Kameraet byder på en APS-C sensor udviklet af Fujifilm og sammenlignet medDSCF1226    andre sensorer er den en anelse anderledes. AA-filtret er redesignet for større skarphed og detaljegrad, men det traditionelle Bayer-farvemønster er fortid og mønsteret på X-Pro1’erens sensor er anderledes. Det skulle ifølge Fujifilm give flere detaljer og minimere moiré. To ting jeg er enig i. X-Pro1’eren lader ikke meget været ønsket når det kommer til billedkvalitet. Filerne er skarpe, der er masser af detaljer og farverne er fantastiske. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, men det er bestemt ikke et punkt, hvor jeg vil mene der er grundlag for kritik.

Betjeningen er direkte og intuitiv, men alligevel er den anderledes i forhold til digitale spejlreflekskameraer. Kigger man på toppen finder man et stort drejehjul, hvorpå man indstiller lukkertiden. Her kan man vælge mellem A (auto), bulb, 1 sekund til 1/4000 sekund. Til højre finder man endnu et drejehjul, hvorpå man hurtigt kan indstille eksponeringskompensation mellem -2 til +2 i 1/3 trin. Derudover finder man en funktions-knap (Fn) som kan konfigureres. Alt i alt en hurtigt og let måde at indstille kameraet på. Man finder ikke en dedikeret mode-knap, men afhængigt af hvordan man indstiller lukkertiden og blænden, så kan man vælge mellem manuel, blænde-prioritering, lukker-prioritering eller auto.

På bagsiden finder man et drejehjul som samtidig fungere som en trykknap og derudover finder man en Q-knap som giver hurtig adgang til en oversigt over de mest benyttede indstillinger. Her kan der indstilles alt ligefra ISO til hvidbalance og billedkvalitet/format, uden at skulle grave sig ind i menuen. Der giver mulighed for ekstrem hurtige indstillingsskift.

Det onde

X-Pro1 ligner og er mere eller mindre bygget op som et målesøger kamera. Personligt er jeg stor fan af dette design, men designet er også er samtidig også en stor del af hvorfor jeg til tider hader dette kamera. Bagpå kameraet finder man en stor LCD-skærm som benyttes til menuen samt at den kan bruges som søger med live view. Vil man ikke det eller befinder man sig i en skarp vintersol, så vil det glæde mange at der samtidig er en søger. Denne søger byder både på en optisk og elektronisk udgave. I det at kameraet er bygget op som et målesøger kameraer, så er den optiske søger anderledes i forhold til at at bruge LCD-skærmen eller den elektroniske søger. De to sidstnævnte giver et præcist billede af hvordan ens komposition ser ud. Den optiske søger giver nogle rammelinier alt efter hvilken optik man bruger, men det er ikke en 100% præcis gengivelse af kompositionsbilledet. Dette skyldes at søgeren sidder ved siden af selve objektivet. Dette skal man vænne sig til hvis man kommer fra et spejlreflekskamera eller lign. Derudover perspektivet det samme uanset om man bruger en tele eller vidvinkel.

X-Pro1 byder selvfølgelig både på autofokus og manuel fokus. AF er efterhånden blevet relativ hurtig i godt lys, men der er helt klart plads til forbedringer. Fujifilm har været gode til at udgive nyt firmware som har forbedret kameraet på mange punkter, men det er efter min mening forbedringer som skulle være implementeret fra start. Det virker som om at Fujifilm har haft for travlt med at få X-Pro1’eren på markedet. Manuel fokus er kun mulig ved brugen af LCD-skærmen eller den elektroniske søger. Der er desværre ingen hjælp at hente ved brug af den optiske søger. Og det er efter min mening rigtig ærgerligt.

Det grusomme

Det som tiltaler mig ved netop dette kamera er samtidigt det jeg hader mest. Jeg hader at jeg ikke kan benytte manuel fokus og jeg hader at det er bygget op som et målesøger kamera, men uden at være det. Det er egentligt grundene til at jeg ikke ejer kameraet mere. For mig var X-Pro1 en åbenbaring. Jeg opdagede der var en anden måde at fotografere på og en anden måde at tilgå fotografi. Det var ikke nødvendigt at rende rundt med store tunge spejlreflekskameraer for at få et godt billede. Og jeg opdagede hurtigt at X-Pro1’eren havde en kæmpe fordel. Der var ingen unødvendig opmærksomhed fra folk på gaden. Jeg kunne mere eller mindre ubemærket fotografere hvad jeg ville uden at folk følte sig decideret ukomfortabel ved situationen. Hele denne aha-oplevelse gav mig mod på at prøve mere. Derfor blev X-Pro1’eren solgt sammen med et par objektiver og resten af tilbehøret og jeg valgte at købe et Leica filmkamera istedet for. Jeg vil ikke skrive for meget om Leica’en for det er ikke hvad denne artikel handler om. Men for mig er Leica det ypperste inden for kamera teknik samt fotografering. Det er stadig fotografi, men det er en meget mere bevidst process at fotografere med et rigtigt målesøgerkamera. Jeg ved ikke hvorfor. Havde X-Pro1’eren haft en fornuftig manuel fokusering ved brug af den optiske søger, så havde jeg stadig været ejer af det. Men når jeg ser på mit Leica som står ved siden af mig og tænker tilbage på X-Pro1’eren, så savner jeg det ikke.

Konklusionen

Fujifilm X-Pro1 er et godt kamera. Det er der ingen tvivl om. Og for dem som vil have et lækkert design, gode billedfiler og et anderledes kamera at bruge, så er X-Pro1’eren et godt valg. Siden udgivelsen af X-Pro1 er der kommet mange flere X-kameraer til i Fujifilm’s sortiment. Som både har hurtigere autofokus og som er en anelse mindre og mere kompakte. Prisen er efter min mening et punkt som trækker lidt ned. Jeg ved egentligt ikke om jeg syntes den er urimelig, for kameraet bryder på rigtig mange gode ting og få dårlige ting, som de fleste ville kunne leve med. Men jeg tror prisen afspejles negativt fordi den er høj og fordi man for samme pris kan få et Canon EOS 70D inkl. en EF-S 18-135 IS optik. Og dette er kun pga. at X-Pro1 kan fås som et pakketilbud med 2 optikker, hvor besparelsen er knap 9.000 kroner. Uden det pakketilbud ville man for de samme penge kunne få et full-frame Canon EOS 6D inkl. en EF 24-70/4 IS optik. Et kamera som på stortset alle tekniske punkter er bedre. Men det ændre ikke på at X-Pro1’eren altså tilbyder en anden form for fotografering.

DSCF1437 DSCF1361 DSCF1304 DSCF1257

Jakob Laursen


Jeg er en fyr på 30 år, som elsker at fotografere. For tiden er jeg meget inde i gadefotografering og fotografere momenter og situationer. Jeg har på det seneste bevæget mig væk fra digital fotografering og gået tilbage til analog fotografering. Derudover har jeg forsøgt at gøre hele processen mere komplet, så jeg er begyndt selv at fremkalde og scanne mine negativer. Personligt mener jeg at film er langt fra død og der er ting som en god gammeldags Kodak Tri-X kan, som digital ikke kan.

Del dette:

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*